Jeg er optaget af
I min tilgang til mennesker er jeg optaget af:
hvordan vi finder modet til at stå ved os selv. Det kan opleves både vanskeligt og angstprovokerende at finde sit potentiale og stå ved egne kompetencer.
hvad der motiverer den enkelte. Motivation er udgangspunktet for udvikling og forandring også på et dybere plan, hvor krop, psyke og sjælen er med.
at finde brugbare og konstruktive mestringsstrategier, der flytter fokus hen mod det konstruktive og fremadrettede for det enkelte menneske.
hvordan vi hver især kan holde os langtidsholdbare i mødet med den verden, der omgiver os.
hvordan vi hver især kan finde troen på, at vi har noget at bidrage med til verden, og hvordan vi i fællesskab kan arbejde mod bæredygtighed.
at lære af andre mennesker. At lære af de mennesker, der holder sig åbne, kærlige, nysgerrige og lærevillige hele livet igennem uanset de bump, de møder på deres vej.